mad, opskrifter og livsstil

Snegle med fyld af kanel og æblemos

Snegle med fyld af kanel og æblemos

Skønne snaskede snegle der passer perfekt til årstiden med æbler fra haven og kanel, der efter min mening bringer efterårsstemningen frem. Ved at bruge æblemos, får man en sød og anderledes smag fra æblerne. Derudover bruges der lidt mindre sukker end hvis det var en klassisk remonce, hvilket også er værd at tage med 🙂

Ved at bage sneglene i springform bibeholder man alt fyld i sneglene i stedet for at det flyder ud på bagepladen, det er altså lidt lækkert 😉

 

Har du ikke en springform på 26 cm, kan du evt bruge en der er lidt mindre og lægge resten af sneglene på bagepladen.

Snegle med fyld af kanel og æblemos

september 9, 2018
: 11 snegle

By:

Ingredients
  • 20 g gær
  • 1,5 dl mælk
  • 40 g smør
  • 20 g sukker
  • 1 nip salt
  • 290 g mel
  • Æblemos:
  • 140 g æbletern (ca. 2 mellemstore æbler)
  • en lille sjat vand
  • 1 spsk sukker
  • Yderligere:
  • 50 g smør
  • 1,5 tsk kanel
  • 2 spsk sukker
Directions
  • Step 1 Smelt smør ved lav varme i en gryde. Når smørret er smeltet tilsættes mælk. Når det er lunt kommes det i en skål, hvori gæren røres ud.
  • Step 2 Tilsæt salt, sukker og mel.
  • Step 3 Ælt dejen godt til den er lind og blød.
  • Step 4 Sæt til hævning med plastik over, et lunt sted i ca. 45 minutter (hæver til dobbeltstørrelse).
  • Step 5 Mens dejen hæver laves æblemosen.
  • Step 6 Skræl og skær æbler i tern.
  • Step 7 Kom æbletern, en sjat vand og sukker i en gryde og kog let til æblerne er udkogte. Lad æblemosen køle af i en skål,
  • Step 8 Når æblemosen er kølet af blandes dette med blødt smør, kanel og sukker.
  • Step 9 Når dejen er færdighævet rulles den ud i en smule mel.
  • Step 10 Smør mosen ud i et jævnt lag.
  • Step 11 Rul dejen sammen og skær dejen ud i 11 snegle.
  • Step 12 Klargør en springform på ca. 26 cm foret med bagepapir.
  • Step 13 Læg sneglene heri. Start i midten og læg dem med lidt afstand da de skal have plads til at hæve op.
  • Step 14 Dæk springformen med plastik og lad hæve i ca. 20 minutter.
  • Step 15 Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  • Step 16 Når sneglene er færdighævet pensles de med æg.
  • Step 17 Kom i ovnen og bag i ca. 15-20 minutter.
  • Step 18 Køles af og spises som de er, eller evt. med lidt glasur.

Related Posts

Rød spidskålssalat med vindruer, figner og honningristede valnødder

Rød spidskålssalat med vindruer, figner og honningristede valnødder

En lækker fyldig vintersalat der, udover lækre farver og god smag, mætter godt. Den røde spidskål minder meget om rødkål, men er ikke nær så kraftig i smagen og er samtidig en smule mere ‘fin’ i strukturen. Man kan sagtens erstatte spidskålen med rødkål. I […]

Hokkaidosuppe med citronristede græskarkerner

Hokkaidosuppe med citronristede græskarkerner

Efteråret og kommet og dermed også højsæson for græskar. En suppe, der altid er på menuen ved os i efterårs- og vintermånederne og denne lækre hokkaidosuppe. Suppen mætter utrolig godt grundet indholdet af de proteinrige linser.   Her serveret med sprøde citronristede græskarkerner, creme fraiche […]



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *