mad, opskrifter og livsstil

Rød spidskålssalat med vindruer, figner og honningristede valnødder

Rød spidskålssalat med vindruer, figner og honningristede valnødder

En lækker fyldig vintersalat der, udover lækre farver og god smag, mætter godt.

Den røde spidskål minder meget om rødkål, men er ikke nær så kraftig i smagen og er samtidig en smule mere ‘fin’ i strukturen. Man kan sagtens erstatte spidskålen med rødkål.

I denne opskrift skal kålen have lov til at trække i en marinade. Således bliver kålen lækker og blød i konsistensen. Det er derfor en nem gæsteret, da de forskellige dele af salaten sagtens kan laves nogle timer i forvejen og samles lige inden servering.

Kålsalaten smager dejligt som tilbehør til f.eks. frikadeller, medisterpølse e.l..

 

Portionen rækker til 2-4 personer (alt efter andet tilbehør).

 

Rød spidskålssalat med vindruer, figner og honningristede valnødder

februar 8, 2018
: 2-4

By:

Ingredients
  • 1/2 rød spidskål
  • 2 håndfulde røde stenfrie vindruer
  • 15 stk spanske figner
  • Honningristede valnødder:
  • 1 lille håndfuld valnødder
  • 1 stor spsk honning
  • 1 nip havsalt
  • Marinade:
  • saften af 1 appelsin
  • 1 spsk æblecidereddike
  • 2 tsk ribsgelé
Directions
  • Step 1 Snit spidskålet i fine strimler og kom i en skål.
  • Step 2 Skyl og halver vindruer.
  • Step 3 Halver figner.
  • Step 4 Pres appelsinsaften og kom denne, samt æblecidereddike og ribsgelé, over kålen og lad dette stå og trække køligt i en lille times tid (rør gerne i skålen undervejs, så al kålen får lov til at trække i marinaden).
  • Step 5 Imens kålen trækker, laves de honningristede valnødder.
  • Step 6 Rist først valnødderne af et par minutter på en varm pande.
  • Step 7 Skru lidt ned for panden og kom honning og salt på og rist yderligere et par minutter.
  • Step 8 Kom valnødderne over på et stykke bagepapir og skil dem fra hinanden, hvorefter de ligges køligt indtil kålsalaten er klar til servering.
  • Step 9 Bland kål, vindruer og figner sammen (hæld evt. den overskydende væde fra). Hak evt. valnødderne groft og kom dem ovenpå salaten.
  • Step 10 Velbekomme.

 


Related Posts

Blomkålspizza

Blomkålspizza

Blomkålspizza. Måske tænker du med det samme, at der aldrig bliver en erstatning for en rigtig pizza med sprød lækker bund lavet på ren mel? Jeg er enig. Blomkålspizzaen er ikke tiltænkt som en erstatning for en “rigtig” pizza, for dem ville jeg aldrig undvære […]

Snegle med fyld af kanel og æblemos

Snegle med fyld af kanel og æblemos

Skønne snaskede snegle der passer perfekt til årstiden med æbler fra haven og kanel, der efter min mening bringer efterårsstemningen frem. Ved at bruge æblemos, får man en sød og anderledes smag fra æblerne. Derudover bruges der lidt mindre sukker end hvis det var en […]



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *