mad, opskrifter og livsstil

Lækker pink rabarbersaft

Lækker pink rabarbersaft

På listen over ting jeg elsker ved denne årstid, står rabarber ret højt! Ikke nok med at den smager fantastisk både i det salte og søde køkken, så er det også en smuk plante ude i haven. Jeg lyder nok som en halvgammel kone nu. Men synes simpelthen det er helt fantastisk at følge processen. År efter år skyder den op, fra den bare jord, og inden man ser sig om står den stor og flot med røde stængler og store grønne blade, lige til at spise – og kigge på! 🙂

 

Rabarbersaft er forholdsvis nemt at lave og den har en helt unik lyserød, nærmest pink farve, der er svær at købe sig til ude i butikkerne. Ja generelt er rabarbersaft ikke lige det man falder over i supermarkederne og dét er netop en af årsagerne til, at jeg synes det er skønt at lave selv.

Udover den smukke pinke farve, dukker de små vaniljekorn op i en blandede saft – det ser bare lækkert og indbydende ud.

Smagen og duften af rabarber, med en let smag af citron og sød vanilje gør bare, at denne drik, uden tvivl, bliver en af mine sommerfavoritter!

 

Tip:

Saften kan bundfælde en smule, efter den er opblandet, og derved blive ret koncenteret i bunden. Det problem løses ved at få rørt lidt i kanden inden saften hældes på glas.

Blandingsforhold er ca. 1:4 – 1:5.

Gem endelig ‘pulpen’ f.eks. til oven på din morgenmad, eller evt. i en rabarbercrumble – mhm!

Når du høster stænglerne, så sørg endelig for at “trække” dem forsigtigt op af jorden. Allernederst på stænglen er der meget smag og også en rigtig fin farve, som nødigt skal kasseres.

Rabarbersaft

maj 18, 2018
: ca. 3,5 liter saft

By:

Ingredients
  • 2 kg rensede rabarber
  • 3 liter vand
  • 600 g sukker
  • 3 vaniljestænger
  • saften af 1 stor citron
Directions
  • Step 1 Rens rabarber og skær dem i tern.
  • Step 2 Flæk vanilljestænger og bland kornene med en smule af sukkeret.
  • Step 3 Kom rabarber, vand, sukker, vaniljesukker, de tomme vaniljestænger og citronsaft i en gryde.
  • Step 4 Kog op og lad det småsimre i 30-40 minutter.
  • Step 5 Hæld rabarbersaften gennem en sigte og over i en ren skål. Lad saften køle af.
  • Step 6 Hæld saften på flasker. Jeg bruger 0,5 liters plastflasker, som jeg kommer i fryseren og tager op efter behov. Saften kan sagtens holde sig nogle døgn efter – selvfølgelig på køl 🙂

Related Posts

Iceblended kaffe med skildpadde

Iceblended kaffe med skildpadde

Iceblended kaffe med skildpadde. Lækkert… Lækkert… LÆKKERT! Mere behøver jeg vidst snart ikke sige om det? Sommeren er for alvor kommet til Danmark og herhjemme får vi næsten dagligt en iskaffe om eftermiddagen. Oftest laver jeg den bare på instantkaffe, mælk, isterninger og lidt vaniljesirup. […]

Cremet iskaffe

Cremet iskaffe

// reklame I samarbejde med Buzzador har jeg testet Bosch’s VitaBoost High Speed Blender. Her brugte jeg bare den almindelige blenderfunktion til en lækker cremet iskaffe. Dem drikker jeg jo en del af her i sommervarmen. Dels fordi jeg som mor, med for lidt søvn […]



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *