mad, opskrifter og livsstil

Kyllingegryde med paprika

Kyllingegryde med paprika

Her er opskriften på en dejlig gryderet med mange grøntsager og god smag af paprika. Når jeg, her for tiden, agerer ‘madmor’ i marken, serverer jeg ofte retter som er nemme at spise og hvor de kan have tallerkenen i den ene hånd og gaflen i den anden. Selvom gryderetter måske ikke er så sommerlige, så er det altså nemt og godt.

Det er også en god ret for børn da den, trods masser af smag, er forholdsvis mild. Jeg fandt ihvertfald ud af, at Frederik er helt vild med den her ret, så den er bestemt også børnevenlig – også til en på knap 10 måneder! 🙂

Da der er mange grøntsager i retten, laver jeg normalt ikke en masse tilbehør. Men det er altid rart med lidt modspil, så derfor kunne den her agurkesalat fint serveres til.

Kyllingegryde med paprika

august 2, 2018
: 6 personer

By:

Ingredients
  • 2 spsk flydende margarine
  • 2 mellemstore løg
  • 2 fed hvidløg
  • 4 store kyllingebryst (ca. 900 g)
  • 1/2 stor dåse tomatpuré (70 g)
  • 1 stor spsk paprika
  • 1 liter vand
  • 1 hønseboullionterning
  • 300 g gulerødder
  • 400 g champignon
  • 300 g rød peberfrugt
  • 1,5 dl. madlavningsfløde 18%
  • smag til med salt og peber (ca. 1 tsk. salt - men smag til)
  • maizena til at jævne med
  • Tilbehør:
  • Ris eller kartofler/kartoffelmos og eventuelt nogle grøntsager.
Directions
  • Step 1 Start med at klargøre alle grøntsager.
  • Step 2 Rens løg og hvidløg og skær løgene i tern. Hvidløg presses.
  • Step 3 Rens gulerødder, champignon og peberfrugt og skær i mindre stykker.
  • Step 4 Skær kylling ud i mundrette stykker.
  • Step 5 Varm margarinen op i en stor gryde.
  • Step 6 Svits hvidløg og løg indtil løgene bliver klare.
  • Step 7 Kom kylling i og svits med til det får lidt farve.
  • Step 8 Kom tomatpuré og paprika ved og svits med et par minutter.
  • Step 9 Kom vand, hønseboullion og gulerødder ved, læg låg på og lad retten simre 20 minutter.
  • Step 10 Kom så peberfrugt og champignon ved og lad retten simre yderligere 15-20 minutter.
  • Step 11 Kom madlavningsfløde ved og smag til med salt, peber og evt. mere paprika.
  • Step 12 Retten må gerne simre yderligere, hvis f.eks. grøntsagerne skal koge lidt mere.
  • Step 13 Slutteligt jævnes retten med maizena.

Related Posts

Mørbradgryde med paprika og bacon

Mørbradgryde med paprika og bacon

Herhjemme er april måned ligmed højsæson i marken. Når der skal laves mad til flere, er det vigtigt for mig, at det er lette hverdagsretter som er nemme at gå til og som de fleste kan li’. Mørbradgryde er bestemt også en børnevenlig ret, og […]

Bløde chokoladeboller med fuldkorn

Bløde chokoladeboller med fuldkorn

Jeg har lovet at dele opskriften på de her fantastiske chokoladeboller. De er faktisk lavet med en blanding af hvid hvedemel og almindelig hvedemel, hvilket højner fuldkornsindholdet en smule. Til trods for det, er de stadig blevet luftige og bløde og smager lige præcis som […]



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *