mad, opskrifter og livsstil

Kylling i karry // Ristaffel

Kylling i karry // Ristaffel

Her i huset er der ofte ‘Kylling i karry’ på menuen. Det er sådan en overskuelig, nem og lækker hverdagsret som de fleste kan li’. Enten serverer jeg det helt enkelt med ris og nogle grøntsager til, og ellers forbereder jeg flere små skåle med lækre toppings og serverer det som ‘Ristaffel’, en klassiker som jeg mindes med glæde, især fra min barndom.

Jeg har valgt at holde indholdet og dermed opskriften helt enkel, netop fordi det er en hverdagsret, som skal være nem at gå til på travle dage. Man kan helt sikkert sagtens eksperimentere med forskellige krydderier, ligesom man kan vælge at udskifte fløde/madlavningsfløde med f.eks. kokosmælk for en mere eksotisk smag, mælk for en lavere fedtprocent m.v.. Kylling i karry er en opskrift der i den grad kan eksperimenteres med, ligesom meget andet mad.

 

Tip: Jeg har, gennem min tid inden for madlavning, erfaret at der er stor forskel på karrypulver. Nogle er meget milde, mens andre er meget stærke. Derfor skriver jeg 1-2 spsk i opskriften. Hvis jeg tager hul på en ny pose, plejer jeg gerne at komme mindre i retten, til jeg har en idé om hvor stærk den er, før jeg kommer mere i 🙂

 

Inspiration til tilbehør til ristaffel:

På billedet, nedenunder opskriften, kan du se, hvilke favoritter jeg altid kommer på, når jeg laver ristaffel. De fleste toppings er nogle man ofte har i huset, eller det har vi ihvertfald herhjemme 😉

Toppings kunne f.eks. være; Agurk, æble, banan, rosiner, peanuts eller kokosmel (evt. ristet på panden). Det kunne også være mandariner på dåse, mangochutney, ananas enten frisk eller på dåse. Tja. Der er mange muligheder og du har helt sikkert selv nogle favoritter, som kunne være lækre ovenpå 🙂

Velbekomme!

 

Kylling i karry // Ristaffel

april 23, 2018
: 5-6 portioner
: Nem hverdagsret

By:

Ingredients
  • 4 kyllingebryst
  • 1 liter vand
  • 1 hønseboullionterning
  • 2 spsk olie
  • 1-2 spsk karry
  • 2 mellemstore løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 æble
  • ca. 1/2 dl fløde, madlavningsfløde e.l.
  • kogevand fra kylling, ca. 1 liter
  • maizena til jævning
  • salt og peber
  • ris (eller det tilbehør du ønsker til retten).
Directions
  • Step 1 Start med at komme vand, kyllingebryst og boullion i en gryde og lad koge ca. 15 minutter. Herefter skæres kødet i mundrette stykker og kogevandet gemmes til at spæde karrysovsen op med.
  • Step 2 Mens kødet bliver kogt, hakkes løg og hvidløg fint.
  • Step 3 Æblet rives.
  • Step 4 Kom olie i en gryde, brænd karry af under omrøring, tilsæt løg og hvidløg og steg løgene klare.
  • Step 5 Tilsæt kogevand, revet æble og kyllingestykker.
  • Step 6 Lad retten simre under låg i 15-20 minutter.
  • Step 7 Tilsæt fløde og jævn med maizena eller blot en almindelig meljævning.
  • Step 8 Smag til med salt, peber og evt. en smule mere karry.
  • Step 9 Kog ris og lav tilbehør.

 


Related Posts

Verdens nemmeste agurkesalat

Verdens nemmeste agurkesalat

Her kommer opskriften på verdens nemmeste agurkesalat, som smager tilpas sødt, surt og friskt. Den er blandt andet nem fordi der ikke er flere processer, med at koge eddike og sukker op, og lade agurkerne trække i salt. I denne opskrift skal alle ingredienser simpelthen […]

Maskeret blomkål

Maskeret blomkål

En af de retter jeg mindes fra min barndom, er maskeret blomkål. En sommerlig og nem ret der smager så skønt. Det er vel en rigtig 80’er klassiker. Maskeret blomkål er utrolig mættende (synes jeg ihvertfald). Måske grundet den store mængde blomkål man får spist? […]



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *