mad, opskrifter og livsstil

Honningristet müsli med mandler og mørk chokolade

Honningristet müsli med mandler og mørk chokolade

En af morgenmadsfavoritterne herhjemme, er yoghurt eller andet mejeriprodukt med müsli og frugt ovenpå. Det er nemt, sundt og mættende. Af og til køber jeg müsli, men den hjemmelavede slags er altså lige en tand mere lækker og så bestemmer man selv, hvad müslien skal indeholde. Dét er da lækkert!

Egentlig kan man bruge alle slags gryn, kerner og nødder. Derudover kan man supplere med tørret frugt, chokolade m.m.. Jeg er ret vild med mandler og mørk chokolade, så det indeholder denne udgave, men prøv dig frem og find din helt egen müslifavorit!

Müslien ristes længe ved middelvarme, men hold øje og vend jævnligt i den, så den ikke bliver for mørk.

Honningristet müsli med mandler og mørk chokolade

februar 21, 2018

By:

Ingredients
  • 7 dl grovvalsede havregryn
  • 2 dl grofthakkede mandler
  • 1/2 dl hørfrø
  • 1/2 dl sesamfrø
  • 1/2 dl vand
  • 1/2 dl akaciehonning
  • 50 g mørk chokolade
Directions
  • Step 1 Tænd ovnen til 150 grader alm. ovn og beklæd en bageplade med bagepapir.
  • Step 2 I en skål blandes havregryn, grofthakkede mandler, hørfrø og sesamfrø.
  • Step 3 I en gryde varmes honning langsomt op, til det bliver flydende.
  • Step 4 Bland vand og honning i müslien og bred blandingen ud på en bagepladen.
  • Step 5 Bag müslien i ovnen i 35-40 minutter til den har fået en fin gylden farve. Husk jævnligt at vende rundt i blandingen.
  • Step 6 Lad müslien køle af på bagepapiret på køkkenbordet, og når den den er kølet af, blandes hakket mørk chokolade i.
  • Step 7 Opbevares i lufttæt beholder.


1 thought on “Honningristet müsli med mandler og mørk chokolade”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *