mad, opskrifter og livsstil

Bagt æble’grød’

Bagt æble’grød’

Jeg spiser ofte grød om morgenen. Især i de kolde og våde efterårs- og vintermåneder. En anderledes måde at spise grød på, er ved at bage det i ovnen. Det bliver virkelig lækkert og man får fornemmelsen af at spise kage til morgenmad.

I denne udgave har jeg taget udgangspunkt i sæsonen, da jeg lige nu har mange æbler. Derfor blev grøden toppet med æbler og i grøden er der kanel, hvilket er to ting jeg synes fungerer rigtig godt sammen.

Grøden serveres let afkølet med f.eks. yoghurt, skyr eller evt. i en skål med mælk.

 

Tip:

Opskriften kan evt. halveres og man kan bage og servere den bagte grød i ramakiner eller andre små fade/skåle der tåler at komme i ovnen 🙂

 

Bagt æble'grød'

oktober 5, 2017
: 3-4 portioner

By:

Ingredients
  • 4 dl grovvalsede havregryn
  • 3 æg
  • 1,5 dl mælk
  • 1 spsk olie
  • 1 spsk akaciehonning (eller evt. blot lidt sukker)
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk kanel
  • 1 nip salt
  • 1 lille håndfuld mandler (evt. hakkede)
  • Topping:
  • 2 æbler
  • 1 lille håndfuld hakkede mandler
  • Akaciehonning
Directions
  • Step 1 Tænd ovnen på 200 grader alm. ovn.
  • Step 2 Bland havregryn, bagepulver, kanel, salt og mandler i en skål.
  • Step 3 I en anden skål blandes æg, mælk, olie og honning.
  • Step 4 Bland det hele sammen i en skål.
  • Step 5 Skær æbler i både.
  • Step 6 Hak mandler.
  • Step 7 Smør/spray et lille ovnfast fad (ca. 20x20cm) med lidt olie eller bagespray og kom grøden deri.
  • Step 8 Top med æbleskiver, hakkede mandler og kom lidt akaciehonning over.
  • Step 9 Bag i ovnen i ca. 20-25 minutter, til massen føles fast.
  • Step 10 Afkøl let og server med f.eks. skyr, yoghurt, creme fraiche eller evt i en skål med lidt kold mælk.

Related Posts

Bløde chokoladeboller med fuldkorn

Bløde chokoladeboller med fuldkorn

Jeg har lovet at dele opskriften på de her fantastiske chokoladeboller. De er faktisk lavet med en blanding af hvid hvedemel og almindelig hvedemel, hvilket højner fuldkornsindholdet en smule. Til trods for det, er de stadig blevet luftige og bløde og smager lige præcis som […]

Koldhævede kernerige boller

Koldhævede kernerige boller

Friskbagte boller er altså bare skønt at stå op til om morgenen. Med denne dej har du en kort arbejdstid om aftenen på max 5 minutter, og om morgenen skal de bare over på bagepladen og en tur i ovnen. Så er det altså ikke […]



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *